Jeg er her og jeg er i live...!

Endelig er jeg i Sydafrika, nu har jeg saa ogsaa kun ventet i flere maaneder, men nu er jeg her.

Jeg var den eneste dansker der skulle til sydafrika i aar, saa jeg var helt alene i flyvere hvilket jeg syntes var ret saa nederen fordi saa havde jeg ikke nogle at snakke med! og tiden gik langsomt. Men jeg fik sovet og set film saa helt trist var det jo ikke. Da jeg ankom til Johannesburg lufthavn var der en fra AFS der ventede paa mig, der var allerede kommet nogle fra Spanien og vi skulle bare lige vente paa at der kom nogle fra Oestrig. Og saa gik turen ellers mod vores foeroringtering som ikke laa saa langt fra Johannesburg. Pigerne sov paa 4 mands vaerelser, og drengene sov i et stort. Jeg sov sammen med 4 soede piger fra USA, saa det var godt, og vi kunne forstaa hinanden! Vi ventede og vi ventede paa at der skulle komme flere, saa imens sad vi bare og smaa snakkede og laerte hinanden at kende. Her er forresten pisse koldt! Vi froes hele dagen, og jeg fryser stadig selvom solen er paa himlen. Paa mit vaerelse sov vi alle 4 piger i 2 senge for at holde hinanden varme, det var kanon hyggeligt :) Naeste morgen blev folk hentet af deres familier. Os der skulle til Cape Town skulle vente for vi skulle tage et fly klokken 4. Tiden gik SAAAA langsomt! Vi var alle traette og spaendte paa at moede vores familier.

Da vi ankom til Cape Town stod alle familierne og tog imod os, de havde et stort banner hvor der stod AFS paa saa de var lette at finde. Min familie havde lavet en skilt saa jeg kunne finde dem. Det var kun min bror, soester og vaertsfar der var at hente mig, min vaertsmor var hjemme og lave mad til os. Jeg fik et stort knus af dem allesammen. Da vi kom hjem stod min mor i doeren og tog imod os. Jeg fik pakket ud, fik fundet gaverne og givet dem dem, og saa spiste vi. De bruger ikke nogen kniv, kun en gaffel, saa hvis man fx. faa en boef eller en poelse saa spiser man den bare med fingrene!!! Det skal jeg nok lige vaenne mig til! Jeg fik et bad og gik saa i seng fordi jeg var saa traet.

Naeste dag gik vi i kirke, det var lidt paa samme maade som i danmark bare laengere... Gab! Men det var en oplevelse og jeg var glad for at jeg tog med. Vi spiste varm frokost sammen, og saa skulle vi ellers igang med div. rengoering. Jeg havde lidt svaert ved at finde ud af hvad jeg skulle goere for naar jeg spurgte var der ikke noget jeg skulle goere, men jeg proevede alligevel at hjaelpe saa godt jeg kunne :)  Om eftermiddagen saa vi fjernsyn og var ude at koere en lille tur hen til en af deres store Males, der saa var lukket...!

Jeg har det godt og er i live, men jeg er meget traet :)